Om Tönnis
Tönnis (1856-1936) var søn af en velhavende familie, født i Schleswig-Holstein. Han havde således et relativt økonomisk uafhængigt liv, og studerede senere i sit liv filosofi og historie. Kun 21 år gammel fik han titlen dr.phil. efter studier på tyske universiteter, og i 1887 udkom hans mest kendte værk om Gemeinschaft vs. Gesellschaft (som senere beskrives). Efterfølgende udførte han sociologiske undersøgelser af strejker og kriminalitet, og omtrent starten af det 19. århundrede rejste han til USA, hvor han blev tilsluttet American Journal of Sociology. I de samme år blev han professor i sociologi og medstifter af Deutsche Gesellschaft für Soziologie sammen med de kendte sociologer Max Weber og Georg Simmel (der også er er at finde på bloggen) indtil 1933, hvor den nazistiske magtovertagelse i Tyskland satte en stopper for organisationen. Tönnis var samtidig meget kritisk i forhold til nazismen, og var tilhænger af socialismen, hvilket forværrede hans stilling i det tyske samfund under den nazistiske magtovertagelse betragteligt.
Tönnis' sociologiske tænkning
Den sociologiske teoretiske tænkning som Tönnis udviklede bar præg af den samtid, hvori den blev udviklet. Tönnis levede trods alt fra slutningen af 1800-tallet til starten af 1900-tallet, hvor særligt det europæiske samfund undergik stor forandring fra et samfund præget af traditionalitet, bl.a. landbrug, til et moderne samfund præget af industrialisering (dvs. stor omlægning af produktionsformen), hvilket derfor havde en stor indflydelse på individerne, som oplevede samfundsændringerne (på samme vis som i dag, hvor man taler om en overgang fra industrisamfundet til service- og informationssamfundet).
Tönnis beskæftigede sig i sine sociologiske overvejelser i særdeleshed med, hvilke forskellige/modsatrettede karakteristika der kunne anvendes til at beskrive de forskelligartede historiske samfundstyper, som Tönnis i sin levetid oplevede. Samtidig ønskede han at forstå/belyse, hvilke faktorer der lå til grund for, at det moderne samfund kunne udvikles, samt hvilke konsekvenser denne udvikling evt. ville kunne få for det moderne individ. Yderemere havde han fokus på, hvordan mennesker sammenbindes via realtioner i et samfund samt hvilke faktorer der er afgørende for, at der overhoved forekommer en sammenhængskraft i et samfund. Udgangspunktet for hans fokuspunkter var som tidligere nævnt samfundsudviklingen til det moderne samfund, hvor det stabile, trygge, forudsigelige landsbyliv i det traditionelle samfund blev erstattet af et fremmedartet, anonymt og ustabilt storbysliv, hvilket således forandrede grundlaget for menneskelige relationer i samfundet, som blev mere ustabile for foranderlige.
Tönnis' grundlæggende individopfattelse og forståelse af menneskelig social handlen
Ud fra hans ovenforbeskrevne fokuspunkter udviklede Tönnis en sociologisk teori, hvori han opfattede mennesket som et socialt væsen, der fungerer i forskellige typer af fællesskaber, hvori det enkelte individs sociale handlen vil være tilpasset andre individers handlen, fordi individerne enkeltvis har et specifikt formål med deres handlen. Individernes indbydes forhold til hinanden i et samfund - det der forbinder dem med hinanden - er således i følge Tönnis via villede relationer eller viljeformer - selvom de villede relationer i visse tilfælde ikke nødvendigvis skyldes fri vilje, men er betingede af, at hvert individ reagerer forskelligt psykologisk set på de omgivelser, hvori det befinder sig et givent tidspunkt i sit liv.
Gemeinschaft og Gesellschaft
De to normalbegreber Gemeinschaft og Gesellschaft dækker henholdvis over det traditionelle samfund, præget af landbrugsproduktion, og det moderne samfund med industri som produktionsgrundlag. Begreberne beskriver idelle typer af samfund, og viser således ikke den reelle konkrete historiske samfundsudvikling, men beskriver i stedet forskellene imellem de to samfundstypers grundlæggende samfundsstrukturer. Årsagen til, at de oprindelige tyske begreber stadig anvendes er, at de beskriver både et samfundsmæssigt og individbaseret psykologisk niveau, som er svær at indfange i en evt. oversættelse. Det samfundsmæssige niveau ved begreberne beskriver former og steder, hvor det sociale liv udfoldes, og det det psykologiske niveau giver et indblik i de viljesformer, som knyttes til de forskellige samfundsformer.
Gemeinschaft er beskrivelsen af det tradtionelle landbrugsbaserede samfund og Gesellschaft beskriver det moderne industribaserede samfund. Hvor man i Gemeinschaft befinder sig i hjemmet, landsbyen eller købstaden, er individernes tilstedeværelse nu knyttet til storbyen i Gesellschaft, hvor der forekommer anonymitet og upersonlige relationer. Dette bevirker således, at formerne i Gemeinshaft er tætte og stabile, ofte knyttet til familie/slægtsskab, naboskab og venskab, hvor der forekommer en gensidig afhængighed mellem individerne, en klar hierarkisk samfundsstruktur og en stiltiende konsensus om samfundsnormerne som det enkelte individ følger pga. følelsesmæssig binding til fællesskabet og dets sædvaner, samt samvittighedsnag hvis sædvanerne ikke overholdes. Religionen spiller her i Gemeninschaft en afgørende rolle som sammenbindingsfaktor mellem individerne. Den gensidige afhængighed og tætte sociale relationer skaber en oplevelse af konsensus og enhed hos individerne i det traditionelle samfund, og i landbruget såvel som i små håndværksvirksomheder indgår alle involverede i en organisk helhed med fælles mål mht. det arbejde som er nødvendigt at udføre. I Gemeinschaft har autoriteter ligeledes en afgørende rolle, idet de sikrer fællesskabets eksistens. Her skelner Tönnis mellem henholdsvis autoriteter baseret på alder, på magt eller på åndelige evner. Den aldersmæssige autoritet finder man stadig i visse lande i dag, hvor de ældre i familien og samfundet har en betydningsfuld rolle som videregiver af erfaringer. Den magtmæssige autoritet fandt man bl.a. i forhold til bondens magt over sine ansatte i det traditonelle samfund og den åndelige dimension skal ses i forbindelse med fx traditionelle religiøse sammenhænge. De tre former for autoriteter har dog tilfælles at de er alle er baseret på patriarkalske og hierarkiske normer.
Omvendt er formerne i Gesellschaft præget af foreningsliv, virksomheder, nationer og statens institutioner. Gesellschaft kan forbindes med det kapitalistiske industrisamfund i slutningen af 1800-tallet, hvor kapitalistisk handel og industri var centralt (hvorfor der også er visse ligheder mellem Tönnis' beskrivelse af samfundet og Karl Marx' samfundsbeskrivelse- og analyse). De traditionelle elementer fra Gemeinschaftsamfundet fortrænges af de nye elementer som Gesellschaft er baseret på. Arbejderne går fra at være håndværkere med egen virksomhed eller ansat i mindre familieejede foretagender til at være lønarbejdere i industrien, hvilket understreger menneskestrømmen fra land til by som forekommer i samme tidsperiode. Bønderne og håndværkerne i Geminschaft tilegner sig de produkter de producerer, mens lønarbejderne omvendt producerer for kapitalisten og mister således forholdet til de varer de producerer - de producerer til et marked og ikke dem selv. I Gemeinschaft havde de producerede varer en værdi for producenterne selv, mens varerne kun har værdi i Gesellshaft hvis de kan sælges på et marked - pengeøkonomien får således større betydning og produktion samt handel breder sig ud over de nationale grænser idet der nu produceres til et verdensmarked. Individerne går fra at udgøre en 'enhed på trods af forskelle' i Gemeinschaft til i højere grad at blive adskilte, individualiserede, på trods af fælles betingelser, hvorved de samfundsskabte konventioner/normer i Gesellshaft i højere grad må styres via en statslig lovgivning. Hvert enkelt menneske stræber i Gesellschaft kun efter at udføre handlinger, som er til dets eget bedste/er til fordel for dem selv. Mennesket frisættes fra de tidligere samfundsnormer, sædvaner og normer som tidligere afgjorde/havde indflydelse på individets handlen, men nu kan individet i langt højere grad handle i mange forskellige sociale sammenhænge og ud fra egne (fremtidige) hensigter/interesser. Individets handlen bliver præget af rationalitet, og videnskaben får stadig større indflydelse på menneskets livsanskuelse pga. den store teknologiske udvikling som forekommer i denne tidsperiode. Men eftersom at det ikke længere er fællesskabet der skaber rammen for menneskernes liv, men forhold uden for mennesket, fx videnskab og offentlige mening, får staten en større rolle mht. at skabe en sammenhængskraft i det moderne samfund via en juridisk lovgivning. I storbyen/Gesellschaft findes der ingen fremmede - det eneste individet bedømmes ud fra er dets økonomiske formåen ikke dets slægtsskab eller nationale tilhørsforhold. Forholdet mellem mål og midler forskydes. I Gemeinschaft var der tæt sammenhæng mellem mål og midler, hvor fællesskabets ve og vel var i fokus. I Gesellschaft er der ikke nødvendigvis en sammehæng mellem mål og midler, hvorfor fællesskabsfølelsen undertrykkes - hvis man ønsker økonomisk vækst og dette betyder en udkonkurrering af en mindre konkurrende virksomhed, er det blot en naturlig nødvendighed i Gesellshaft hvilket ikke er tilfældet i Geminschaft. Nogle har siden beskrevet Gemeinschaftsamfundet som præget af kvindelige værdier, mens Gesellshaftsamfundet repræsenterer de mandlige værdier.
Tönnis' egen vurdering af udviklingen af samfundet var kritisk. Harmonien og de nære relationer i Gemeinschaft nedbrydes og mennesket i Gesellshaft kan via sin nye frihed og via sine bevidste valg ødelægge og undertrykke andre individer. Samtidig ser Tönnis kritisk på det moderne klassesamfund styret af kapitalister og købmænd, mens resten af befolkningen er underlagt og undertrykt af disse. Derfor bliver individets nye frihed alligevel begrænset - det almene menneske må nu sælge sin egen arbejdskraft for at skaffe indkomst og producere varer, som de intet personligt forhold har til. Generelt udtrykker Tönnis derfor et håb om, at der i fremtiden vil kunne genetableres elementer fra Gemeinschaft i det moderne samfund.
Væsenvilje og valgvilje
Ligesom Tönnis skelner mellem Gemeinschaft og Gesellshaft, skelner han også mellem begreberne væsenvilje og valgvilje, knyttet til de to samfundstyper. Mennesket handler i følge Tönnis altid som følge af en vilje, der dog ikke nødvendigvis er fri. Væsenviljen knytter sig til Gemeinschaft, hvor handlinger forholder sig til traditioner og sædvaner i landsbysamfundet - mennesket tilpasser og underordner sig og sine handlinger efter samfundets normer. Individet følger uskrevne regler knyttet til fællesskabet, væsenviljen er intentionel. Valgviljen er at finde i Gesellshaft, hvor individet selv skal forme sin tilværelse, løsrevet fra slægt og samfundsnormer. Valgviljen udtrykker og sker som følge af det enkelte individs egne rationelle og bevidste valg for at nå bestemte mål der forbedre individets egen situation. Dog understreger Tönnis, at der i Gesellshaft forekommer visse begrænsninger, således at individet ikke fuldkommen kan handle frit.
Tönnis' betydning i eftertiden
Selvom Tönnis var tilhænger af socialismen og var kritisk anlagt mht. nazismen menes det faktisk, at hans teorier var med til at skabe grundlag for en nationalsocialistisk tankegang i Tyskland, idet tankerne om Gemeinschaft gav næring til et ønske om at genetablere de traditionelle værdier/elementer, som dette samfund var baseret på. Tanken om folkefællesskab skabe grundlaget for fokus på den ariske race.
Tönnis har ligeledes været en stor inspirationskilde for nutidige sociologer, når de skal beskrive overgangen og forskellene mellem vekslende samfundstyper. I 1980'erne opstod kommunitarismen, som blev inspirerede af Tönnis' teorier. Kommunitarismen var kritiske overfor nyliberalismen, individualismen og andre elementer som prægede det moderne samfund, og vendte sig i stedet mod ønsket om at etablere stærke sociale fællesskaber i et moderne samfund som man fandt i Gemeinschaft, en styrkelse af det civile samfund. Kommunitarismen befinder sig således ideologisk mellem den fuldkomne liberalisme og den fuldkomne statsstyring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar